Ordinær generalforsamling den 26/11-2024 kl. 16.15

Dagsorden

Stefan Bruun Rasmussen bød velkommen til årets generalforsamling såvel i salen som on-line.

1. Valg af dirigent

Stefan foreslog på vegne af bestyrelsen Stig Paulsen som dirigent, og der var ikke andre forslag, og han påtog sig hvervet igen.

Dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen var lovlig i henhold til vedtægterne med varslingen heraf hhv. den 10. oktober og 19. november (ved starten var der 27 deltagere - heraf 11 online) samt gæsterne Michael Antonsen, Dansk Metal og Tim Abild, Metal Hovedstaden og konsulenten Per Sørensen.

2. Godkendelse af forretningsorden

Forretningsordenen samt dagsordenen blev godkendt.

3. Formandens beretning og debat

Stefan fremlagde sin skriftlige beretning og fremhævede følgende fra den forgangne periode:

  • heftige sager relateret til ledelsens adfærd har belastet tillidsrepræsentanterne og mig
  • trivselspåvirkning som følge af strukturændringer og LSU indvolvering
  • sygdom og alderskonsekvenser og jo bl.a. mistet Kim Pedersen, som mindedes med et minuts stilhed
  • behovet for samarbejde mellem TR’erne og ledelsen og kollektivet med deraf følgende sparring, udvikling, dialog og samarbejde også om den lige om lidt kommende strukturændring igen
  • kompetenceudvikling og læring, MUS hvordan i fremtiden, og jeg og Stig Paulsen i den nedsatte kompetencestyregruppe
  • pension og selskabsvalg samt implementering også med forsikringer
  • skiftet fra Velliv til PFA og med faretruende præmiestigning på sundhedsforsikringen
  • ærgerlig over processen såede tvivl om målet at spare penge for medlemmerne og skabe bedre opsparing
  • resultatet dog positivt med individuelle rådgivninger for rigtig mange med fokus på den enkeltes opsparing ligesom tilvalgsdækningerne har fået fokus
  • spørgsmålstegn ved mæglerrådgivning og emnet afsøges fortsat med dybere orientering på vej til alle
  • sportsåret foruden normal produktion medført stor aktivitet og også presset hviletids-/fridøgnsaftalen, der klart bliver tema ved OK-25
  • enormt træt af forhandlingerne om arbejdstøjsaftalen, der nu ender med, at den gamle aftale/ordning med individuel behovsvurdering fortsætter, fordi ledelsen alligevel ikke ville prøve vores nye model med kategorisering af behov
  • det nye år bliver præget af OK-25, pensionsmægler afklaring, organisering af kolleger, kompetence og læringsprojektet samt KUV/DR-bestyrelsen
  • OK-emner afklares inden længe bl.a. via lokale medlemsmøder
  • nye kolleger skal vi sikre organiseret, da flere og flere står udenfor og skidt tendens især i en OK-forhandlingssituation

Dirigenten åbnede herefter for debat:

Jacob Beck-Nielsen var utilfreds med ikke at have fået svar i foråret på sine skriftlige spørgsmål omkring Willis og omkostninger, hvilket Stefan beklagede og henviste til voldsom travlhed i perioden – Martin Albrekt mindede også om, at den slags sager også taget tid at behandle i bestyrelsen.

Berit Carlsen syntes bestemt også, medlemmerne skal have svar, uanset hvornår det sker.

Peter Sandager spurgte om ikke kategoriindplaceringen havde betydning for hviletid-/fridøgn, hvilket Stig Paulsen på det kraftigste afviste.

Conny Engstrøm syntes det var meget vigtigt at gøre noget ved organiseringen eller mangel på samme, da det er træls at arbejde sammen med uorganiserede kolleger.

Henrik Nissen bemærkede som AMR, at tidspunktet med strukturændringer er godt for en organiseringskampagne.

Peter Bo Nielsen var skuffet over udviklingen for Metal-bladet, der ellers var blevet mere målrettet vores fagligheder i IT/Medieverdenen.

Ingen yderligere ønskede ordet, hvorefter beretningen blev sat til afstemning, og dirigenten konstaterede at 27 stemte for, ingen stemte imod eller undlod, hvorfor denne blev enstemmigt godkendt.

4. Orientering fra Metal Hovedstaden og evt. debat.

Tim Abild orienterede om arbejdet i Metal Hovedstaden, hvor jo medieområdet er et minoritetsområde, men dette og IT-området ser ud til at få større fokus fremover, for der er stort behov for styrkelse og især organisering af nye lærlinge. Også AV-området har behov for IT/Mediefolk.

Metal Hovedstaden strukturerer om, så 3 sekretariater bliver til 2 med sammenlæg-ning med bl.a. Industriområdet.

Han havde i øvrigt oplevet fyringer i Medieområdet grundet rettighedsflytning mellem udsendelsesdistributørerne.

OK-25 medfører traditionelt organisering.

Fortsat samarbejde med Teknologisk Institut om efteruddannelseskurser.

5. Indkomne forslag.

  1. Bestyrelsen skal overveje og drøfte om en fortsat fast tilknytning af en ekstern rådgiver i pensionsspørgsmål skal fortsætte, og i givet fald hvad en sådan tilknytning må koste hvert enkelt medlem/v. Per Wegner.

Efter nogle enkelte kommentarer fra forsamlingen og på opfordring fra dirigenten gav formanden tilsagn om, at bestyrelsen inden 1. april 2025 orienterer medlemmerne om sine overvejelser vedrørende anvendelse/tilknytning af mægler/rådgiver i pensionsspørgsmål – evt. ekstraordinær generalforsamling indkaldes.

  1. Samarbejdet med WTW stoppes straks/v. Peter Sandager.

Peter Sandager indledte med at fortælle forslaget var stillet på vegne af en gruppe af medlemmer, som havde oplevet Willis som et problem ved overgangen til PFA og utilfredshed med adgangen til PFA skal være via Willis og ikke direkte.

Formanden afviste forslaget på vegne af bestyrelsen og understregede vigtigheden af at have uvildig mægler ind over – henviste desuden til, at spørgsmålet om mægler snarligt afklares jf. tidligere forslag og den generelle orientering, som er lige på trapperne.

Conny Engstrøm bad om tydeliggørelse af, hvordan mægling betales.

Jacob Bech-Nielsen sagde, at kolleger fra MDR har direkte adgang til PFA, og Peter Sandager mente klart det var bedre og ville vide, hvad det koster i forhold til WTW – også HK og MDR er hos PFA med direkte adgang for medlemmerne, og DJ via mægler.

Stig Paulsen nævnte at oprindeligt havde han undersøgt muligheden for fælles pensionsforsikring for alle DR-medarbejdere, men bl.a. grundet den særlige historik på Metal-området var det ikke en mulighed – var i øvrigt helt enig i, at omkostnin-ger ved rådgivning skal afdækkes, og Brian Bøttzauw understregede vigtigheden af at fokuserer på de direkte omkostninger.

Peter Sandager spurgte til tidsfristen for afklaring, og dirigenten henviste til udmeldingen vedrørende det forrige forslag.

Dirigenten satte herefter forslaget under afstemning og konstaterede, at det var forkastet med 17 stemmer imod, 4 stemte for og ingen undlod.

6. Regnskab og budget.

Henrik Háfjall Larsen fremlagde regnskabet med enkelte bemærkninger om bl.a. gode investeringsresultater, ophavsretsmidlerne giver fortsat plads til at gøre gavn for medlemmerne, men vanskeligt at balancere skattevirkningen af investeringer.

Desuden henviste han til revisionsgodkendelsen fra den eksterne revisor uden bemærkninger og også de interne revisorer havde godkendt.

Konfliktfonden er stabil og endda lidt opadgående.

Ingen ønskede ordet til regnskabet, hvorefter dirigenten satte dette til afstemning - med 26 stemmer for og ingen imod eller undlod, var regnskabet var enstemmigt godkendt.

Kassereren gennemgik herefter forslaget til budget med sædvanligt træk på reserve-kapitalen og nævnte, dette principielt bygger på resultatet fra året før med en svag opadgående regulering.

Stefan Rasmussen nævnte, at bestyrelsen har besluttet at fastholde kontingentet igen vel vidende, vi lever af formue afkastet.

Dirigenten konstaterede at budgetforslaget var taget til efterretning.

7. Valg i henhold til lovene.

a. Valg af kasserer for 2 år

Henrik Háfjall Larsen genopstillede uden modkandidat og dirigenten kunne således konstatere hans genvalg.

b. Opstilling og eventuelt genvalg af tillidsrepræsentanter

Samtlige genopstillede tillidsrepræsentanter blev valgt, og Jesper Tholl opstiller til det forestående valg.

Valg etableres således inden længe i de 3 vakante områder.

Se bilaget ”Valg – GF2024.pdf” for kandidater til posterne

c. Valg af Revisor og suppleant for 2 år

Dirigenten konstaterede at Kathrine Mølgaard-Nielsen var genvalgt som revisor og ligeså Jens Gaul som suppleant.

8. Eventuelt

Peter Sandager gjorde opmærksom på, at freelancerne ikke krediteres på de korte nyhedsudsendelser, og derfor får de problemer med at modtage rettighedsmidler, og der er stadig problemer med virkningen af producers choice systemet med beregning freelanceres/faste medarbejderes omkostninger.

Stefan ville undersøge nærmere herom.

Afslutningsvis takkede Stefan Rasmussen for fremmødet såvel fysisk som on-line og  takkede dirigenten for at have styret mødet igennem og sagde, at nu var der spisning i kantinen og hjemme og efterfølgende foredrag om kunstig intelligens.

                                                                                                           Referent Per Sørensen